Kontrabas - fra 7 år

For at kunne starte på kontrabas skal du være 120 cm høj eller derover. Vi har kontrabasser i forskellige størrelser – også én, der passer til dig!

Kontrabassen er strygerfamiliens største instrument. Bassen er et utroligt vigtigt instrument, der sørger for de dybe lyde – bunden – i musikken. Den bruges både i klassisk og rytmisk musik – især i jazzmusikken.

Går man til kontrabas, vil man lære at håndtere instrumentet med den rette teknik. Man lærer noder og bas-nøglen grundigt at kende, og man vil få kendskab til både at spille med fingererne og med bue. Er du helt ny, vil undervisningen tilrettelægges, så du hurtigt kan indgå på sammenspilshold.