Steelpans/Olietønder - fra 7 år

Steelpans er et godt instrument at starte på. Det er nemt at gå til, da der som udgangspunkt arbejdes ud fra at lære og huske udenad.

Det har en blød og rund klang, der bruges meget i rytmisk musik. Der findes forskellige slags: sopran, alt, tenor, guitar, baryton og bas – hvor instrumenterne hver især har forskellige opbygning. Nogle steelpans har tonerne fordelt på f.eks. to, tre eller seks olietønde, mens sopran-steelpan eksempelvis har alle tonerne indeholdt i én olietønde.

Nodelæsning og musikteori indgår også som en naturlig del af undervisningen på sigt. Det anbefales at deltage i sammenspil.